Pædagogisk trampolinspring.
Trampolin er en individuel sport, og derfor er træningen også individuel. Man vil som tilskuer til en træning opleve, at træningen foregår på en anden måde end ved de fleste andre idrætsgrene. Springerne får opgaver, de skal arbejde med på egen hånd, men der er altid en træner, som holder øje med udviklingen. Og skal springerne bruge hjælp eller modtagning, véd de, at de kan kalde på en træner.
Samtidigt er trampolin en sport for de børn og unge, som ikke er ”holdspillere”. Det er ikke alle børn, som kan finde sig til rette på for eksempel et fodboldhold, og så er trampolin måske lige det, der skal til. Vi tager udgangspunkt i hver enkelt, og tvinger ikke ungerne til noget, de ikke tør.